| Kunstbutikker og havepavilloner | |
|
Flemming Steffensen ejer sammen med sin kone, Gunhild, kunstbutikken i Thisted
og Hanstholm, samt en større afdeling med værksted på privatadressen i Nørhå, lige over for kirken. Det er ikke udelukkende turister, men kombinationen der giver forretningsgrundlaget. Derfor holder vi også åbent lørdag og søndag. Udvalget i forretningen spænder vidt. Der er fristelser til næsten alle, uden at udvalget mister den stilfuldhed, der præger udstillingen. Mange af de, der besøger forretningen, kommer også til det større udvalg i Nørhå, eller i forretningen i Thisted, hvor der også er en egentlig afdeling med antikviteter.
I Nørhå kan man også se det tredje ben i forretningsporteføljen, Thy Havepavilloner. Der er tegninger og billeder i forretningen i Hanstholm, men syn for sagen i Nørhå. Der er en række standardmodeller at vælge imellem, seks- og ottekantede, åbne eller lukkede. Fælles er at de er lavet i trykimprægneret træ, med tag af svejset tagpap. Alt er håndværkslavet og specialdesignet på værkstedet i
Nørhå. Selv dørene og vinduerne er hjemmelavede på
værkstedet. Det er også derfor, at de er så gode til de
individuelle løsninger. Det er nemlig muligt at få
specialdesignet en helt unik havepavillon der passer netop
ind i din have.
Ud over havepavilloner bliver de mange granitfigurer, der kan købes både i Kunstbutikken og på udstillingen i Nørhå, også håndlavet på værkstedet i Nørhå. Se et lille udvalg af de mange muligheder her på siden under punktet granitfigurer. |
![]()
|